Her får du hjælp til de mest almindelige problemer ved aktivering af en vaskebrik.
Tryk her hvis du selv overfører penge til din vaskekonto
Tryk her hvis du betaler dit vaskeforbrug sammen med huslejen
For brugere af kontantvaskeri - hvor du selv overfører penge til din vaskekonto
Hvis du har problemer med at aktivere din vaskebrik, kan det skyldes at tidligere bruger ikke har spærret brikken eller ikke har lukket sin vaskekonto ved fraflytning.
Sådan kan vi hjælpe dig med at lukke den gamle brugers vaskekonto
For at vi kan lukke den tidligere vaskekonto, har vi brug for aktiveringskoden, som du finder sådan:
- Gå hen til betalingssystemet i vaskeriet
- Scan brikken
- Tryk på ikonet, der ligner en vaskebrik - koden ses på skærmen.
Er brikken spærret?
Hvis brikken er spærret, skal du gøre én af følgende, før du kontakter os:
Vær fysisk til stede i vaskeriet, når du ringer til os
ellerScan brikken 3–5 gange i træk, og noter det præcise tidspunkt.
Oplys tidspunktet, når du kontakter Nortec.
Får du melding om "ingen adgang" "no access"
Hvis du får meldingen "ingen adgang" "no access" når du scanner vaskebrikken i vaskeriet kan det skyldes en af følgende to ting.
-
Du befinder dig i et forkert vaskeri og er muligvis tilknyttet en anden vaskerilokation.
Tip: Spørg din vicevært eller administrationen, hvilket vaskeri du er tilknyttet.
-
Du har oprettet dig på en forkert vaskeri adresse og skal have adgang til et andet vaskeri.
Tip: Slet din bruger i e-vaskeri og opret dig igen.
Står der allerede penge på brikken?
Det betyder, at brikken stadig er tilknyttet en anden og muligvis tidligere beboer.
- Vi anbefaler, at du straks opretter din egen vaskekonto og kontakter kundeservice, så vi kan få brikken flyttet over til din konto.
For brugere af kreditvaskeri - hvor du betaler dit vaskeforbrug over huslejen
Hvis du ikke kan aktivere din vaskebrik, kan det skyldes, at boligforeningen har udleveret en forkert aktiveringskode og derefter har slettet kontoen. I så fald virker koden ikke længere, og du skal bruge en ny aktiveringskode.
Sådan får du en ny aktiveringskode
For at vi kan hjælpe dig, skal du oplyse dit:
- Lejemålsnummer eller bolignummer (du finder det på din lejekontrakt)
Det er nødvendigt, så vi kan finde og udlevere de rigtige oplysninger.
Intet nyt lejemål oprettet?
Hvis der endnu ikke er oprettet et nyt lejemål i systemet skal du kontakte din boligforening for at få det opdateret.