Oplever du at vaskemaskinen melder denne fejl når du vasker, så hjælper vi dig her til at forstå fejlen, og giver dig samtidig hjælp til hvad du kan gøre i situationen.
Når fejlmeddelelsen ”Temperatur ikke opnået” står i displayet på maskinen, så fortæller den dig, at det ikke har været muligt at opnå de grader som du har valgt program efter.
Årsagen til dette kan være flere ting.
Der kan selvfølgelig være en defekt på maskinen, så som et defekt varmelegeme.
Vi oplever dog også, at der kan være andre faktorer på spil, som kan være godt for brugeren at vide.
Har man kommet mere tøj i maskinen end der vises på glasset, så har maskinen ikke tilpas plads til at arbejde. Den vil af sikkerhedsmæssige årsager gå på fejl, og man bliver derfor nødt til at tømme maskinen, til at tromlen max er halvt fyldt. Derefter må du starte maskinen igen.
Før at du kan starte maskinen igen, så er du nødt til at genstarte vaskemaskinen, for at få fejlmeddelesen væk igen.
Gå bagved maskinen og sluk for strømmen i 15 sekunder. Du skal enten dreje på en rund knap eller trykke on til off.
Efter genstarten bør fejlen være væk, og du kan nu starte vasken igen.
Kommer fejlen igen, eller står der stadig fejl på maskinen efter genstart, så skal du fejlmelde maskinen hos viceværten eller Nortec.
Er du bruger af et TotalCare vaskeri, så kan du booke en servicetekniker her.