Mange sko kan godt vaskes i vaskemaskinen, og du kan derfor godt fjerne misfarvninger, så dine sko ikke længere ser slidte og gamle ud.
Start med at tjekke om dine sko kan maskinvaskes.
Du kan se om dine sko kan vaskes i vaskemaskinen, ved at kigge på anvisningen der sidder inde i skoen. De fleste sko der er lavet af bomuld, nylon og polyester kan godt vaskes i vaskemaskinen.
Inden du lægger skoene i maskinen, skal du huske at tage snørrebånd ud af skoende. Fjern også det værste snavs med en hurtig håndvask, inden du lægger dem i maskinen. Det er også en god ide at vaske skoene sammen med noget andet vasketøj som f.eks. håndklæder. Dette stopper skoene i at blive kastet rundt i maskinen.
Vask skoene ved 30° og aldrig højere. Tør aldrig skoene i tørretumbleren, men fyld dem med avispapir og lad dem lufttørre. Avispapiret hjælper med at holde formen på skoene, og det hjælper samtidig med at tørre skoene indvendigt.
Således kan du fjerne misfarvninger, og holde dine sko pæne i længere tid.