Når du har oprettet din bruger på Nortec Charge, så er du tæt på at være klar til at starte din opladning.
Du skal dog lige kende lidt til de forskellige måder du at betale på, og det vil vi gennemgå her.
Overfør penge
Øverst på din side ser du knappen ”Overfør penge”.
Tryk her for at gå videre til indbetaling, hvorefter du vælger det beløb du ønsker at overføre.
På næste side skal du godkende vores vilkår og betingelser, og du kan tilmelde dig automatisk optankning med det beløb du har valgt.
Tryk videre, hvorefter du skal indtaste dine betalingsoplysninger. Tilmelder du dig automatisk optankning kan du ikke betale med Mobilepay, men kun med betalingskort. Laver du blot en enkelt indbetaling, så kan du vælge begge betalingsmetoder.
Vær opmærksom på at du skal godkende din betaling med MitID.
Ude på din startside kan du også finde afsnittet ”Automatisk optankning”.
Her kan du få direkte adgang til at tilmelde dig, så du fremover ikke skal holde øje med din saldo, men trygt kan læne dig tilbage og altid være sikker på, at du har penge til at lade for.
Ved tilmelding til automatisk optankning accepterer du, at Nortec trækker det aftalte beløb fra dit betalingskort når saldoen er opbrugt.
Følg blot processen for oven, for at tilmelde dig.
NFC brik
Hvis du ønsker en brik til at aktivere ladestanderen med, så kan du bestille sådan en hos Nortec.
For nogle brugere er det bedre at have en brik fremfor telefonen, og her kan vi sagtens hjælpe.
Tryk ind på menuen ”Mere” i bunden af Nortec Charge.
Gå herefter videre ind på ”Bestil en brik”. Her beder vi dig udfylde med dit fulde navn, fulde adresse, by og postnummer. Ønsker du at overføre penge til kontoen ved bestilling, så kan du vælge et beløb på listen for neden. Tryk ”Vælg” ud for ønskede beløb. Herefter accepteres vores betingelser og vilkår og bestillingen sendes.
Du får nu en kvittering, og vi få bestilling ind til os.
Når du modtager brikken med posten, er den klar til brug fra start.