Når du har oprettet din bruger på Nortec Go, så er du tæt på at være klar til at starte din opladning.
Du skal dog lige kende lidt til de forskellige måder du at betale på, og det vil vi gennemgå her.
Wallet
Under fanen ”Mig” finder du din personlige wallet. Her kan du tilknyttet dit betalingskort, så betaling sker helt automatisk, eller du kan overføre penge til din konto.
Tryk ind på din wallet, og her kan du nu se dine muligheder.
Ønsker du at tanke et beløb op, så trykker du på ”Tank op”. Her kan du vælge at indbetale nu, eller oprette en automatisk optankningsaftale.
Du skriver blot det beløb ind som du ønsker at tanke op med, og vælger din betalingsmetode.
Aktivér automatisk optankning, hvis du ønsker det, og gennemfør købet.
Vil du gerne knytte dit betalingskort til din wallet, så du kun bliver opkrævet dit faktiske forbrug pr. ladning, og ikke har penge stående på din wallet, så tryk på ”Tilføj betalingsmetode”.
Her skriver du dine betalingsoplysninger ind, og godkender til sidst ved at trykke på ”Tilføj betalingskort”.
Hvis du er fast bruger af ladestanderen, anbefaler vi at du tilføjer dit betalingskort eller laver en automatisk optankning. Det gør oplevelsen nemmere for dig, og du slipper for at skulle holde øje med din wallet.
NFC brik
Hvis du ønsker en brik til at aktivere ladestanderen med, så kan du bestille sådan en hos Nortec. Ring blot til os, og så skal vi sende en til dig uden beregning.
For nogle brugere er det bedre at have en brik fremfor telefonen, og her kan vi sagtens hjælpe.
For at tilføje din NFC brik til din bruger, skal du gå ind under fanen ”Mig” og videre ind i din wallet.
Rul lidt ned på siden og tryk på det grønne plus. Her kan du nu vælge at læse brikken gennem app’en, eller parre gennem ladestanderen. Vælg den ønskede metode og følg anvisningen.