Med offline bruger mener vi, de brugere som ikke har en konto online på E-vaskeri. Herunder forklarer vi, hvordan du kan reservere, tjekke forbrug og andet via betalings systemet i vaskeriet.
Vær opmærksom på at udvalget af moduler kan variere alt efter aftale med dit boligselskab eller forening – det er derfor ikke sikkert at det er muligt at se alt hvad vi beskriver forneden.
Hvordan aktiverer jeg min vaskebrik?
Du skal gå ned i vaskeriet og scanne din vaskebrik på betalings systemet. Som ny bruger vil du blive bedt om at indtaste din aktiveringskode.
Hvis du er bruger af et kontant vaskeri, hvor du indbetaler penge til din vaskekonto, så skal du kontakte Nortec for hjælp til oprettelse og overførsel af penge. Vi vil derved også oplyse dig om din aktiveringskode, som du skal aktivere din brik med.
Er du bruger i et kredit vaskeri, hvor dit forbrug opkræves på din husleje, så skal du have udleveret en aktiveringskode fra dit boligselskab eller forening.
Har du ikke fået den udleveret kan vi kun hjælpe dig, hvis du kan oplyse os dit fulde lejemålsnr. Kan du ikke finde dette, skal du kontakte dit boligselskab eller forening.
Hvordan reserverer jeg vasketid?
For at benytte reservationsmenuen skal du trykke på kalender ikonet.
Her får du et overblik over dine eksisterende reservationer og du kan foretage nye reservationer. Ønsker du at slette en eksisterende reservation, skal du trykke på det røde kryds ud for reservationen.
For at foretage en ny reservation skal du trykke på den grønne pil i nederste højre hjørne.
Maskinerne har forskellige farver afhængig af deres status. Røde maskiner er reserverede af andre, blå maskiner er ledige og grønne maskiner, har du allerede reserveret.
For at reservere maskiner skal du trykke direkte på den firkant, der angiver det ønskede tidsinterval.
Efter at have valgt tidsinterval skal du nu vælge en eller flere maskiner. Tryk på hver af de ønskede maskiner så fluebenet bliver grønt og afslut reservationen ved at trykke OK.
Hvordan ser jeg mit forbrug?
For at se dit forbrug igennem den sidste måned, skal du trykke på kvitteringsrulle-ikonet.
I bunden af listen vises det samlede forbrug for måneden. Med pilene - i nederste højre hjørne - kan man bevæge sig op og ned i listen over de enkelte posteringer.
Brikinformationer
Hvis du trykker på brikken - i nederste højre hjørne af menuen - får du en oversigt over dine konto oplysninger.
Hvis du har oprettet en profil på e-vaskeri.dk, så vil din e-mail adresse eller telefonnummer og aktiveringskode kunne ses her. Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger på e-vaskeri.dk, så kan du gøre det ved hjælp af aktiveringskoden.
Under bruger-info har du mulighed for at se din saldo samt din aktiveringskode. Herunder kan du indtaste dit mobilnummer, hvis du ønsker SMS-notifikationer.
Vælg dine indstillinger for notifikationer.